Ulykkesforsikringen kan dække din fødselsskade

I 2021 blev der i Danmark født 63.710 børn. Men selvom man bliver beriget med et lille nyt liv, er fødslen en stor belastning for kvindekroppen, og en del får fødselsskader. På baggrund af flere nyere afgørelser, kan fødselsskader nu være dækket af ulykkesforsikringen.

3-års-reglen

Førhen har skader under fødsler været undtaget fra forsikringsdækning, men som følge af flere nyere kendelser fra Ankenævnet for Forsikring, kan fødselsskader nu være dækket af ulykkesforsikringen.

Hvis du har en ulykkesforsikring, og du har været så uheldig at få en skade under fødslen, så skal du huske at anmelde skaden til forsikringen senest 3 år efter, skaden er sket.

Forsikringsselskabernes vurdering

Fælles for alle ulykkesforsikringer er, at der skal være tale om en ”pludselig hændelse, der forårsager personskade”. Hvornår det er tilfældet, kan være svært at gennemskue.

Der er flere forskellige faktorer, som indgår i forsikringsselskabernes vurdering. De ser både på alvorligheden og størrelsen af skaden, men også på pressefasens længde og intensitet.

Hvad der præcist står i din patientjournal fra fødslen, kan derfor få afgørende betydning for, om din ulykkesforsikring dækker din fødselsskade.

De nyere kendelser fra Ankenævnet for Forsikringen, hvor forsikringstageren har fået medhold, omhandler fødselsskader som f.eks. skade i bækkenbunden og gener fra halebenet. Du kan læse de relevante afgørelser fra Ankenævnet for Forsikring her:

 

Du skal være opmærksom på, at hvis der er tale om en behandlings- eller lægemiddelskade, skal skaden i stedet anmeldes til Patienterstatningen.

Hvis du har brug for hjælp til ovenstående, er du altid velkommen til at kontakte os

_________
Advokatkompagniet
info@advokatkompagniet.dk

+45 86 12 44 00 

Nørreport 26
8000 Aarhus C

Advokat & partner
Kirstine Kryger Dyekjær

kikd@advokatkompagniet.dk

Advokat & partner
Simon Eilrich

eilrich@advokatkompagniet.dk

Sekretær
Helle Friis Pallesen

hepa@advokatkompagniet.dk
+45 33 60 30 18

Sekretær
Kirsten Nielsen

kini@advokatkompagniet.dk
+45 33 60 30 23

Sekretær
Susanne Kopp Lüdeking

sukl@advokatkompagniet.dk
+45 33 60 30 06