Nye husejere skal skrotte gamle brændeovne

Har du lige købt hus med brændeovn, skal brændeovnen skrottes, hvis den er produceret før 2003. Ligeledes har du pligt til at oplyse om huset har en brændeovn, når dit ejerskab tinglyses på huset. Så der er ikke nogen vej udenom.

 

Reglen gælder fra 1. august 2021.

Som ny husejer har du et 1 år fra overtagelsesdatoen til at skrotte den gamle brændeovn og eventuelt udskifte den med en ny. Du skal selv betale for den nye brændeovn.

Hvis huset har en indbygget masseovn (som ofte består af flere tons sten) eller brændselskomfur (findes på Hjerl Hede) eller huset er fredet, slipper du som udgangspunkt som ny husejer for at skrotte den gamle brændeovn. Hvis du overtager huset efter en skilsmisse eller sidder i uskiftet bo, slipper du også. Ellers er der sjældent som ny husejer nogen mulighed for at slippe for at skrotte den gamle brændeovn.   

 

Gælder ikke nuværende ejere

Hvis du allerede er ejer af et hus med en brændeovn ældre end fra 2003, skal du ikke gøre noget – endnu! For nye lovstramninger er muligvis på vej.

 

Gamle brændeovne forurener

Flere videnskabelige undersøgelser har afsløret, at røgen fra navnlig de ældre brændeovne, har en særdeles skadelig påvirkning på mange menneskers helbred. Ifølge Miljøministeriet bærer partikelforureningen fra brændeovne skylden for, at 1.200 mennesker i Danmark hvert år er død for tidligt. Navnlig de gamle brændeovne er skurkene, da de er teknisk forældede og brænder ved så lave temperaturer, at de forurener 5 gange så meget som de nye ovne gør.

Der er ca. 700.000 brændeovne i Danmark, hvoraf 260.000 er produceret før 2003. Virkningen af den nye lov forventes at være, at ca. 45.000 af disse forurenede gamle ovne skrottes frem til ca. 2027, fordi at de efter ejerskifte bliver ulovlige at have.

 

I tvivl om alder?

Det kan være svært at fastslå en brændeovns alder. Forhandler man om køb af køb, anbefales det, at man beder sælger om at komme med en attest på ovnens alder. Såfremt det ikke er muligt, anbefales det, at man beder sælger fremskaffe en udtalelse fra den skorstensfejer, der tilser skorstenen. Erklæringen fra skorstensfejeren skal derefter sendes til Miljøstyrelsen, der tager stilling til, om ovnen skal skrottes eller må forblive på ejendommen.

Kakkelovne, åbne pejse, masseovne, antikke brændeovne, pillefyr, halmfyr mv. er undtaget fra ejerskifteordningen

 

Du kan læse mere om lovændringen på Miljøstyrelsens hjemmeside her og her

Er du i tvivl, om du er omfattet af den nye lovændring og har brug for hjælp eller rådgivning, så kontakt os eller kontakt Simon Eilrich direkte.

 

_________
Advokatkompagniet
info@advokatkompagniet.dk
+45 86 12 44 00  

Advokat & partner
Simon Eilrich

eilrich@advokatkompagniet.dk

Advokat
Camilla Bayer

cab@advokatkompagniet.dk

Advokat & partner
Kirstine Kryger Dyekjær

kikd@advokatkompagniet.dk

Advokat
Vibeke Haahr Antonsen

vha@advokatkompagniet.dk

Handel med fast ejendom - Hvad kan vi hjælpe med?

Leder du med lys og lygte efter drømmeboligen? Eller står du som boligejer og ønsker at sælge din bolig? Uanset hvilken situation du står i, er det en god idé at søge rådgivning hos en advokat med speciale i ejendomshandler.